Bliv opdateret på, hvad der rører sig i MLDK på foodserviceområdet

AFHOLDES DEN: 16/06-2021 - Webinar
Onsdag den 16. juni kl. 15.00 - 16.00 inviterer vi dig til et webinar, hvor vi giver dig en status på en række aktuelle emner i MLDK.

Hør blandt andet om resultat og salg under corona i vores markedsindeks, hvordan en kampagne skal forbedre datakvaliteten i GS1, lancering af en ny emballageguide samt hvad fokus fødevarer er, og hvorfor fisk er det nye.

Program
  • Lancering af ny FoodSam emballageguide
  • Hvordan og hvorfor skal vi arbejde med klima i foodservice sektoren?  
  • FokusFødevarer aktiviteter - udvikling og MLDK’s rolle
  • Madværkstedet Online update – købsknapper, tema-modul og opdateret aktivitetsplan
  • Markedsindeks - resultat og salg
  • GS1 kampagne til forbedring datakvalitet FoodService 

 
Lancering FoodSam Emballageguide 
Vi præsenterer den nye emballageguide til foodservicesektoren. Emballageguiden giver anvisning på, hvordan man bør arbejde med sine emballager for at sikre, at de er forberedt til at møde såvel kunders krav, som det kommende producentansvar for emballager.
 
Hvordan og hvorfor skal vi arbejde med klima i foodservicesektoren? 
Det vrimler med initiativer og udmeldinger om klima. Vi giver en update på nogle af de vigtigste klima-initiativer og ligeledes en kort gennemgang af, hvilke klima-krav som vi kan forvente, at såvel de offentlige, som private kunder vil stille i fremtiden.
 
Fokus Fødevarer-aktiviteter - udvikling og MLDK’s rolle 
Få en kort opsummering af, hvad Fokus Fødevarer er, hvorfor det er sådan et godt værktøj, samt hvordan specifikationerne kan anvendes i praksis. Derudover kan du også få en update på Fokus Fisk, og hvorfor det er en vigtig, ny kategori.

MVO update – købsknapper, tema-modul og opdateret aktivitetsplan 
Der er kommet ny funktionalitet på madværkstedet.dk. Nu kan du tilkoble “købsknapper” til dine produkter, der henviser til de grossister, der fører produktet. Der er også et nyt stort tema-modul samt en ny opdateret aktivitetsplan – herunder Take Away 2.0 og et Efterskole tema lige efter sommerferien, som alle stadig kan nå at være med på.

Markedsindeks - resultat og salg 
Foodservicemarkedet har været voldsomt ramt af COVID-19 nedlukningerne. Præsentationen giver overordnede tal på, hvor hårdt markedet har været ramt, og hvilke slutbrugere som har været påvirket mest. Desuden gives en generel præsentation af MLDK’s to markedsindekser.

GS1 kampagne til forbedring datakvalitet FoodService 
Kvaliteten af produktdata og billeder halter i FoodService. Det er der et bredt ønske blandt brugere om at få rettet op på, så alle kan bruge data systemisk og have tillid til informationerne. Derfor iværksættes nu en kampagne for at få flere til at kvalitetssikre foodservice produktdata i GS1 TradeSync.

Kun for medlemmer af MLDK.

 

ØVRIGE ARRANGEMENTER