Konference: Hvordan omsætter du indsatser på bæredygtighed til værdi?

AFHOLDES DEN: 12/12-2022 - Konferencehotel Zleep
Der er flere tunge bolde, der skal holdes i luften samtidigt i øjeblikket. Omend den økonomiske udvikling på kort sigt overskygger meget, så må vi fastholde indsatserne for øget bæredygtighed. Den ambition deler vi i dagligvarebranchen og er et krav fra det samfund, vi er sammen om at servicere.

Derfor har vi sammensat et konferenceprogram målrettet dig, der på den ene eller anden måde er inddraget i opgaven om, at få virksomhedens samfundshensyn til at gå hånd i hånd med et forretningsperspektiv.

Du kan glæde dig til at få inspiration fra nogle af de virksomheder, der har gjort erfaringer med at udvikle og omsætte indsatser på bæredygtighed. I formiddagens program har vi fokus på samhandelsperspektivet og i efterdagens program har vi fokus på forbrugerperspektivet.

Pris
Pris for medlemmer af MLDK: 995 kr (ex moms)
Pris, hvis du ikke er MLDK-medlem: 1.995 kr (ex moms)

Tilmeldingsfrist d. 5. december 2022
Afmeldingsfrist d. 5. december 2022


Arrangementet er åbent for alle.


PROGRAM


Kl. 9.00 – 9.45: Ankomst, registrering, kaffe mm.


Kl. 9.45 – 9.55: Velkommen og ”Setting the Scene”
v/Markedsdirektør Lars Brun, MLDK


SAMHANDELSPERSPEKTIVER

Kl. 9.55 – 10.15: Introduktion til Science Based Targets og det program Coop og MLDK i fællesskab har initieret
v/Partner Bjarne Bach, Viegand Maagøe


Kl. 10.15 – 10.45: Science Based Targets i Coop og andre perspektiver i samarbejdet med leverandører omkring bæredygtighed
v/CSR direktør Signe D. Frese, Coop


Kl. 10.45 – 11.15: Hvordan perspektiverer vi vores indsatser på bæredygtighed i forhold til kunderne? Udfordringer og muligheder i samarbejdet med handlen fra et leverandørperspektiv?
v/Head of Sustainability in Arla DK, Line Aagaard og Vice President Søren Helsinghof-Olsen, Arla Foods


Kl. 11.15 – 11.45: Hvad er perspektiverne i at inddrage klimatiltag og klimaregnskaber i indkøbsforhandlingerne? Og deler industrien og forbrugerne syn på, hvad der er bæredygtigt?
v/Kommunikationschef Anna Hagemann Rise, Nestlé Danmark


Kl. 11.45 – 12.15: Panelsamtale og spørgsmål – den gode snak, der kommer lidt mere rundt om udfordringer og muligheder i praksis 
v/Signe D. Frese, Søren Helsinghof-Olsen, Line Aagaard og Anna Hagemann Rise samt Lars Aaen Thøgersen, Peter Larsen Kaffe og Trine Rubæk, Orkla Foods


Kl. 12.15 – 13.00: Frokost  


FORBRUGERPERSPEKTIVER

Kl. 13.00 – 13.30: Brand Trust og potentialer i Openness og Care. Introduktion til EIT Food TrustTracker®
v/Professor Klaus Grunert, Århus Universitet

 
Kl. 13.30 – 14.00: Hvordan arbejder vi med bæredygtighed i et forbrugerperspektiv. Erfaringer med kommunikation af indsatser, mærkninger, transparens mm.
v/Chief Innovation Officer Lars Aaen Thøgersen, Peter Larsen Kaffe


Kl. 14.00 – 14.30: Greenwashing. Hvordan finder man som producent den rette balance? Forbrugerperspektiver og juridiske perspektiver.
v/Partner Pia Kirstine Voldmester, Kromann Reumert m.fl.   


Kl. 14.30 – 15.00: Pause 


Kl. 15.00 – 15.30: Hvordan bæredygtighedsmindsettet igennem hele værdikæden skal være med til at udvikle morgendagens brands. Hvad er mulighederne, udfordringerne og dilemmaerne?
v./ Head of Business Development & Sustainability, Trine Rubæk, Orkla Foods


Kl. 15.30 – 15.45: EIT Food TrustTracker Award 2022. Prisen går til… 
v/Benjamin Heco (TrustTracker®) 


Kl. 15.45 - : Tillykke, networking og snacks.


Vær opmærksom på, at prisen på 1.995 kr. vil fremgå på kvitteringen, men hvis du er MLDK-medlem, vil du selvfølgelig modtage rabatten, når vi sender dig fakturaen.

ØVRIGE ARRANGEMENTER