13 JULI 2021
Hellmann's mayonnaise - nu i emballager af genbrugsplast
Hør Unilever fortælle om deres koncept 'Mindre plast, Bedre plast, Ingen plast', der er en del af deres arbejde for at skabe mere bæredygtighed.
Unilevers arbejde for global bæredygtighed giver fortsat resultater takket være konceptet 'Mindre plast, Bedre plast, Ingen plast'. Endelig er det tid til at gøre favoritten Hellmann’s endnu bedre. Unilever var først i verden i 2017 med initiativet til at reducere plastforbruget på tværs af hele vores portefølje. Arbejdet med at modernisere og omstrukturere plastforbruget er i gang, og nu er turen kommet til Hellmann’s populære produkter.
Planen er, at vi skal være færdige i 2025, og for at komme helt derhen arbejder vi frem mod fire delmål:
-
At halvere vores forbrug af nyproduceret plast
-
At indsamle og håndtere mere plast, end det vi selv bruger
-
At al vores plastemballage er designet specifikt med henblik på genbrug, genanvendelse eller kompostering
-
At bruge 25 % mere genbrugsplast i vores emballage
Ambitiøse planer i vente
Det er ambitiøst og ikke nemt, men vi er godt på vej! I 2020 blev alle Hellmann’s flasker produceret i 100% genanvendelig plast, men det er ikke nok for os. Derfor er målet, at alle produkter skal være fremstillet af 100% genbrugsplast. Mayonnaise-flasken er allerede i handlen, mens Hellmann's ketchup på flaske lander på hylderne i efteråret. Og husk så at smide den tomme flaske i plastcontaineren efter brug, så flasken igen kan indgå i miljøregnskabet!
Læs mere om emballagerne her