06 NOVEMBER 2018

Nu lancerer vi to AFH uddannelser

Foodservice branchen oplever store forandringer, og det kræver nye værktøjer for de folk, der arbejder i branchen. Derfor udbyder vi nu to uddannelser, som sætter fokus på henholdsvis salg og marketing i Foodservice branchen samt på account management.

Foodservice branchen under forandring

Danmark befinder sig i en højkonjunktur og forbrugernes adfærd ændrer sig mod mere convenience og udebespisning, og de danske restauranter oplever i disse år rekordstor omsætning. Den stigende vækst betyder også, at der nu stilles større forventninger til blandt andet væksten i branchen, og det kræver nye værktøjer for de, der arbejder med foodservice for at kunne leve op til de forventninger, som fremtidens branche byder på. På vores AFH uddannelser får du derfor styrket din værktøjskasse og bliver præsenteret for de udviklingstendenser, vi lige nu ser, så du er godt rustet til at arbejde i en foodservice sektor under forandring.
 

Det får du med dig fra uddannelsen

For at gøre uddannelsen så relevant for dig som muligt, har vi lavet to uddannelser at vælge i mellem. Sidder du primært med salgs- og marketingledelse i foodservice branchen, tilbyder vi en AFH uddannelse, hvor du bliver klogere på blandt andet kanalstrategi, customer journey, kædesalg, samspil mellem salg og marketing, effektiv produktlancering og pipeline-styring. Sidder du derimod med account management udbyder vi en uddannelse, hvor du bliver styrket på områder såsom kundehåndtering, salgsplanlægning, forhandlingsteknik og meget mere. Fælles for begge uddannelser er, at du går derfra med ny brancherelevant inspiration samt nogle helt konkrete værktøjer og metoder, du kan bruge i dit daglige arbejde.

Lyder en af ovenstående uddannelser, som noget for dig, kan du tilmelde dig direkte via de to links herunder. Skulle du have spørgsmål til uddannelserne, er du mere end velkommen til at kontakte Birthe Schrøder på [email protected] eller på tlf. +45 21 45 93 81. Vær opmærksom på, at uddannelsen kun udbydes til medlemmer af Mærkevareleverandørerne.

Tilmeld dig uddannelserne her.

NYHEDER

MEDLEMMER

Danmarks kommercielle interessefællesskab for leverandører til Dansk Detailhandel og Away From Home

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Sådan bliver du medlem