15 MARTS 2019

CSR i fokus ved MLDK Årstræf 2019




Med fokus på CSR, bæredygtighed og klodens fremtid blev der både diskuteret og delt viden ved MLDK Årstræf i torsdags. Traditionen tro var der også plads til en stor festmiddag, networking på tværs af branchen, uddeling af priser og ikke mindst tankelæsning. 

Af Birgitte Kongsgaard

I de fine rammer på Crown Plaza Hotel blev der torsdag budt velkommen til det årlig træf. De første ankomster kom til frokostbuffet og spredte sig ved de høje borde. De der skulle have brug for at skylle frokosten ned med noget koldt at drikke kunne vælge fra de tre stande, der var stillet op i lokalet - alle tre nomineret til Årets lancering by Nielsen, som blev kåret ved Awardshowet senere på dagen.

Socialt ansvar og at nudge sig til CSR

Jesper Lauridsen, CEO hos Ahold Tjekkiet, stod for dagens første oplæg, hvor forbrugerens forventninger, og hvordan man imødekommer dem, blev bragt i spil. Han opfordrede til samarbejde, og det at lave alliancer, som er deres metode til at kunne konkurrere med de rigtig store virksomheder.  Forbrugerne vil have gennemsigtighed og vide f.eks. hvilken gård produkterne kommer fra og hvilken farm kakaobønnerne er fra. CSR bør altså være en integreret del af virksomheden, og han fremhævede fire kerneområder, som de hos Ahold prioriterer højt: Healty and affordable, reduce plastic and packing waste, transperancy on products and support associators wellbeing.

Dagens næste oplæg blev leveret af Sille Krukow, Founder & Chief Behavioral Designer hos Krukow, som gjorde alle klogere på, hvordan nudging og adfærdsdesign kan skabe intern og ekstern værdi - også inde for CSR.
Hun kom blandt andet med et eksempel, hvor man ønskede at reducere antallet af produkter, håndværkere monterede forkert, da under halvdelen var korrekt monteret. Derfor fulgte de håndværkerne tæt og fandt ud af, de brugte tid på at måle skruer, men ikke særligt præcist. Derfor lavede de forskellige farver på skruerne og farvede hullerne de skulle i, som resulterede i en forøgelse af korrekte montager fra 43 procent til 96 procent.

.

Cirkulær økonomi, deleøkonomi og forbrugertrends

Juan José Freijo, Senior Director Global Head of Sustainability hos CHEP, gjorde os klogere på om når bæredygtighed og business går hånd i hånd. Han talte blandt andet om samfundsansvar når CSR-strategien skal fastlægges, hvor supply chain-initiativer er vigtige. Hos CHEP udlejer de blå paller som genbruges og sendes rundt, men driver forretning uden at sælge noget. Særligt opfordrede han til at tage ansvar nu, da der i 2050 vil være mere plastik end fisk i havet – vi skal altså gøre noget.

David Field, VP Head of Global Foodservice hos Arla gav sit perspektiv på, hvordan tiden ser ud for foodservice-sektoren og den stigende efterspørgsel på mere bæredygtige løsninger. Han fremhævede, at han i sine 25 år i foodservicebranchen aldrig har set så mange nye produkter som nu, og at det er en spændende tid at være i branchen.

Det der trender hos kunderne nu er et øget fokus på bedre kvalitet, gode kilder, god smag, lokale produkter og en opmærksomhed på, hvad der sker på gårdene. Man oplever eksempelvis, at folk vil have økologiske produkter, og er opmærksomme på, om de er pakket ind i bæredygtigt emballage. Kunderne vil gerne have en bæredygtig indpakning uden spild af plast og rent mad uden diverse tilsætningsmidler. Som et led i at sikre en mere bæredygtig branche, har de blandt andet udviklet Arla Pro Lab som hjælper kantiner med bevidst at tage nogle bæredygtige valg.


Paneldebat med toppen af dansk detailhandel

Der er ingen tvivl om, at hele branchen må tage stilling til de stigende forventninger som forbrugerne stiller til os som branche om at tage et socialt ansvar. Derfor havde vi samlet toppen fra de danske detailkæder samt repræsentanter fra Arla, Carlsberg og Peter Larsen Kaffe til en debat om, hvordan man håndterer de muligheder og udfordringer, som branchens og samfundets stigende fokus på CSR fører med sig.

Der var enighed om, at bæredygtighed, klima og sundhed skal være på dagsordenen, og det kræver fælles løsninger og samarbejde internt. Der skal handles i fællesskab, hvis ikke vi vil overhales af politiske initiativer, som afgifter og andre mindre positive løsninger. Alle var enige om, at man skal gøre det mere fristende for forbrugeren at træffe valg, der er bedre for både miljø og sundhed og hverken fjerne eller forbyde.


Bobler, awardshow og tankelæsning 

Efter dagens faglige indlæg dannede atriumgården på Crowne Plaza rammen om netværk på tværs af branchen, hvor der blev serveret bobler til lyden af akustisk guitar. I festsalen blev der herefter budt ind til middag, hvor der blev holdt festtale med Jens Visholm efterfulgt af vores traditionsrige awardshow, hvor vi kårede årets CSR Mærkevareleverandør Årets Lancering by Nielsen, Årets Nyhed - Away From Home og Årets Innovative Kæde.

Aftenens underholdning blev leveret af mentalist og entertainer Henrik Svanekæir, som vist hvordan man kan lege med både vores bevidsthed og underbevidsthed.

Aften sluttede traditionen tro med dessert, drinks og networking.

NYHEDER

MEDLEMMER

Danmarks kommercielle interessefællesskab for leverandører til Dansk Detailhandel og Away From Home

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Sådan bliver du medlem