17 MARTS 2021

Stor opbakning og positive tilbagemeldinger til MLDK’s Årstræf & Generalforsamling 2021

Mere end 200 besøgende så med, da det online arrangement løb over skærmen for præcis en uge siden. Vi takker alle deltagere for den store interesse!

MLDK’s formand Carsten Wandorf, næstformand Carsten Hänel og direktør Niels Jensen afholdte både generalforsamlingen og agerede værter til arrangementet. Udover selve generalforsamlingen, var der også spændende oplæg om digitale vækstrejser, kundefokuseret strategi og klimakommunikation af Stefan Plenge, Direktør i nemlig.com, Per Thau, Koncerndirektør i Coop Danmark, MLDK’s CSR & Public Affairs Manager Mogens Werge og Paul Holmbeck, Direktør i Holmbeck EcoConsult.

Derudover blev vinderen til Årets Lancering 2020 også fundet. NielsenIQ kårede Nestlé med deres Starbucks at Home – lancering i kapselkategorien. Det kan du læse mere om her. Et stort tillykke til Nestlé skal lyde fra MLDK.


MLDK’s direktør Niels Jensen udtaler:

”Tak alle medlemmer for den store tilslutning til MLDK’s Årstræf og Generalforsamling, og tak til alle der bidrog til arrangementet. Der var mange gode og inspirerende oplæg, og vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger på hele arrangementet. Også et stort tillykke til Nestlé for at blive vinderen af Årets Lancering 2020. Vi ser frem til at kunne mødes både medlemmer, kunder og samarbejdspartnere til et fysisk årstræf senere på året.”

NYHEDER

MEDLEMMER

Danmarks kommercielle interessefællesskab for leverandører til Dansk Detailhandel og Away From Home

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Sådan bliver du medlem