10 SEPTEMBER 2021

Madværkstedets Årshjul 2022 præsenteres torsdag 23. september kl. 14 - kom og vær med!

En større gruppe af leverandører har nu i fællesskab fastlagt årshjulet 2022 for Madværkstedet Online (også kendt som MVO). Det vil vi gerne præsentere for alle – ikke mindst de leverandører, der overvejer at være en del af fællesskabet.

På webinaret vil du høre om de forskellige årshjulstemaer, samt hvordan du kan blive en del af produktionsfællesskabet, og dermed få glæde af de forskellige aktiviteter. Når vi lancerer Årshjulet 2022 nu, så er det for at give dig mulighed for at tænke Madværkstedets temaer ind i din kommunikationsplan og dine planer for udvikling af kampagnematerialer for 2022.

Du vil også høre mere om ”Efterskolernes Livretter”, der er det seneste eksempel på en fælles produktion i Madværkstedet, der i øvrigt går live lige om lidt. Her har mærkevareleverandører bygget et inspirationsunivers til efterskolerne - sammen med efterskolekøkkener. Er du interesseret i dette, kan du holde øje med Madværkstedets hjemmeside, hvor temaet går live.

Om Madværkstedet Online

MVO er et fælles inspirationsunivers under MLDK, hvor økonomi og beslutning følger foreningsprincipperne. Altså er rammer og vilkår for deltagelse noget vi giver hinanden.

Tilmelding til webinaret 'Præsentation af Madværkstedets årshjul 2022' 

Dato og tidspunkt: Torsdag den 23. september 2021, kl. 14.00 - 15.00.

Du kan tilmelde dig webinaret via dette link.

Du behøver ikke allerede være en del af Madværkstedet Online og er velkommen til at deltage, hvis du blot er interesseret i at høre mere om Madværkstedet og temaerne i årshjulet 2022.

NYHEDER

MEDLEMMER

Danmarks kommercielle interessefællesskab for leverandører til Dansk Detailhandel og Away From Home

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Sådan bliver du medlem