01 OKTOBER 2021

Nyt inspirationsunivers for efterskoler

Det skal være sjovt at stå i køkkenet på de danske efterskoler - både for køkkenpersonalet og eleverne. Derfor har Madværkstedet og en række leverandører til foodservicemarkedet skabt et helt nyt inspirationsunivers for og af efterskoler.

Hos Madværkstedet er der netop lanceret den nye kampagne “Efterskolens livret” i samarbejde med Danish Crown, Duni, Flensted, Orkla, Schulstad, Royal Greenland, Unilever og Valsemøllen.

Kampagne med fokus på brugerinvolvering

Idéen bag Efterskolens Livret er at skabe et online univers for landets efterskoler, som de selv er med til at bygge - sammen med leverandørerne - ved at bidrage med deres egne opskrifter og efterfølgende kommentere på dem på de sociale medier.

Efterskolerne kan deltage i forskellige konkurrencer, hvor de på kreativ vis, kan vise deres madlavningsevner. Hver konkurrence har et tema eller et produkt, som efterskolen skal tage udgangspunkt i, og der er fx oprettet konkurrencer med fokus på plantebaseret kost, den bedste stop-madspilds opskrift og en god klassisk ret, der skal indeholde med gris og kartofler. De dyster ligeledes om præmier, såsom en grillfest, kagekurv eller et bagekursus.

Når konkurrencen er slut, vil en jury af forskellige fagpersoner fra leverandørerne kåre en vinder på baggrund af opskriften og interaktionen på de sociale medier.

Relevante emner i fokus for leverandørerne - til en god pris

For leverandørerne, der er en del af Madværkstedet, betyder det, at de kan gå sammen om en række relevante temaer og emner, fx Efterskolens Livret, hvor de kan bringe deres egne produkter og fokusområder i spil.

Fordelen ved, at leverandørerne går sammen om en kampagne, er også, at kampagnematerialet produceres for langt lavere pris, da der er flere leverandører om udgifterne.

Orkla ser potentiale i kampagnen

MLDK-medlem, Orkla, er også er en af leverandørerne, der er afsendere på Madværkstedets kampagne, fortæller:

“Sammen med andre leverandører til det professionelle køkken, ønsker Orkla Danmark, at være med til at sætte fokus på den grønne omstilling på landets efterskoler. Dette gør vi blandt andet via en involverende onlinekampagne på Madværkstedet.dk, hvor vi kan se potentialet i at nå bredt ud til de professionelle køkkenfolk. Vores aktiviteter på Madværkstedet er et spændende supplement til de øvrige tiltag, vi arbejder med”


Læs mere om Efterskolens Livret her

NYHEDER

MEDLEMMER

Danmarks kommercielle interessefællesskab for leverandører til Dansk Detailhandel og Away From Home

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Sådan bliver du medlem