07 DECEMBER 2021

Ny forening skal være med til at løfte det kommende producentansvar

I 2025 indføres et ”Udvidet producentansvar for emballager” som følge af et EU-direktiv. Det betyder, at de emballageforbrugende virksomheder, altså i høj grad dagligvare-producenterne og dagligvarehandelen, får ansvaret for at sikre, at de emballager, som de bringer på markedet, indsamles og genanvendes. 

For at varetage producentansvaret har Mærkevareleverandørerne i regi af vores samarbejdsforum med dagligvarehandelen DagSam, og i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv samt Landbrug & Fødevarer, etableret en forening. Den nye forening bærer navnet ”Dansk Emballage Producentansvar” i daglig tale DEP.

Hvor det indtil videre har været kommunerne, der har stået for indsamling og håndtering af emballageaffaldet, bliver det fra 2025, producenterne, der gennem DEP, får det praktiske og økonomiske ansvar for at indsamle, sortere og bortskaffe emballagerne og sørge for, at de genbruges.

Kollektivordning skal sikre den mest effektive løsning

Det forventes, at de samlede omkostninger til at varetage denne opgave vil overstige 2 milliarder kroner årligt. Det er derfor ambitionen at skabe en ordning, der økonomisk og miljømæssigt optimalt kan sikre den mest effektive løsning. En ordning som kun kan lykkes ved en fælles indsats:

”Det er meget værdifuldt, at vi som branche er gået sammen for at finde en løsning i form af en kollektivordning. I regi af DagSam, er vi i MLDK, også glade for at kunne indgå i et fællesskab, der er med til at fremme emballage-dagsordenen, imødekomme kravene fra producentansvaret og drive en grønnere omstilling, som både kan komme forbrugeren, samfundet og de enkelte virksomheder til gode.” fortæller Niels Jensen, direktør i MLDK.

Producentansvaret kan samtidig danne grobund for nye innovative løsninger samt sikre, at den mest effektive løsning bliver valgt, når det kommer til affaldshåndtering:

”Ved at konkurrenceudsætte indsamling og behandling af emballageaffaldet, er det forventningen at vi får både de bedste og billigste løsninger, så vi sikrer en høj kvalitet og en genanvendelse af grad de brugte emballager. Affaldsvirksomheder kommer til at dyste om at være de bedste til at indsamle og behandle den brugte emballage. Det er effektivt og vil skabe innovation, når den der bringer emballagen på markedet i fremtiden skal betale omkostningerne” siger John Wagner på vegne af DagSam, som består af MLDK, Mærkevareleverandørerne, og detailhandel, bl.a. COOP og DSK, De Samvirkende Købmænd.


NYHEDER

MEDLEMMER

Danmarks kommercielle interessefællesskab for leverandører til Dansk Detailhandel og Away From Home

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Sådan bliver du medlem