25 MAJ 2022

MLDK er med i arbejdsgruppe om dansk klimamærke

MLDK er en del af en arbejdsgruppe, der under ledelse af Fødevarestyrelsens direktør for innovation og vækst, Per Krogsgaard Christiansen, skal udvikle et statskontrolleret klimamærke for fødevarer. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra detailbranchen, fødevarebranchen og forbrugerorganisationer.

Arbejdsgruppen skal udarbejde en konkret model for, hvordan et klimamærke kan se ud og opgaven til arbejdsgruppen er, at klimamærket skal være entydigt, enkelt og let at forstå. Det er ambitionen, at arbejdsgruppen kan levere deres bud på Danmarks nye klimamærke inden udgangen af 2022.

Det første møde i arbejdsgruppen bliver den 23. juni, og første møde vil være koncentreret om at diskutere metode og data for klimaberegninger. Fra MLDK deltager Mogens Werge.


FAKTA OM KLIMA OG FØDEVARER

Fra Fødevarelsens hjemmeside.

  • Danskerne udleder i gennemsnit hvad der svarer til ca. 7 ton CO2 om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo om dagen. (Energistyrelsen).
  • En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene (Klimarådet).
  • Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer, via det vi spiser. Seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
  • Tre ud af fire forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun to ud af cirka 1.100 adspurgte forbrugere kan rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet (Forbrugerrådet Tænk).
  • Mærker har stor betydning for forbrugerne. 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind (Forbrugerrådet Tænk).

Læs mere om klimamærket her

NYHEDER

MEDLEMMER

Danmarks kommercielle interessefællesskab for leverandører til Dansk Detailhandel og Away From Home

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Sådan bliver du medlem