14 JUNI 2022

Klimasamarbejde med Coop med fokus på Science Based Targets

Bliv klar til Science Based Targets-klimaforløb målrettet dagligvareleverandører i samarbejde med Coop. Læs mere om, hvad forløbet indebærer og hvordan du deltager i informationsmødet.

At arbejde systematisk med at reducere virksomhedens klimapåvirkning bliver stadig mere påkrævet. Klimaet kræver det, men også vores kunder i dagligvarehandelen stiller nu håndfaste krav til leverandørernes klimaarbejde. Konkret stiller kunderne krav om tilslutning til Science Based Target initiativet (SBTi) og rapportering af klimaarbejdet via CDP platformen.

MLDK og Coop lancerer forløb for SMV-dagligvareleverandørerne

For at understøtte leverandørernes klimaarbejde og hjælpe med at imødekomme kundernes krav, lancerer MLDK i samarbejde med Coop et håndholdt forløb for SMV-dagligvareleverandører, som hjælper hele vejen til indsendelse af ansøgning til SBTi og udarbejdelsen af et klimaregnskab. En SMV er i denne forbindelse defineret som en selvstændig virksomhed med mindre end 500 ansatte. Større virksomheder er også velkomne til at deltage i informationsmødet, og hvis der er interesse, er det også muligt at etablere et parallelt forløb for større virksomheder.

Forløbet er initieret og tilpasset dagligvareleverandører af Coop og MLDK, og faciliteres af en ekstern konsulentvirksomhed med speciale i SBTi. Den første gruppe starter op i oktober 2022, og forventes afsluttet inden jul.

Dagligvarehandlen har skrevet en artikel om samarbejdet, den kan du læse her.

Kom med til informationsmøde i Middelfart

Der afholdes et fælles informationsmøde tirsdag den 16. august 2022 på Severin kursuscenter (i Middelfart). Der vil være en virksomhedsbetaling for deltagelse i projektet til dækning af udgifter til ekstern konsulent, men selve informationsmødet er gratis at deltage i.

Nærmere information vil blive givet på informationsmødet, og tilmelding til informationsmødet kan ske på MLDK's hjemmeside fra tirsdag den 14. juni til om med den 10. august. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Mogens Werge på [email protected].

Tilmeld dig informationsmødet her


NYHEDER

MEDLEMMER

Danmarks kommercielle interessefællesskab for leverandører til Dansk Detailhandel og Away From Home

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Sådan bliver du medlem