30 AUGUST 2022

Business Development & Insight netværk

Brug af indsigter og analyser i forhold til udvikling af kanaler, kunder og kategorier er et centralt omdrejningspunkt for denne nyetablerede netværksgruppe. Læs mere om netværksgruppen, og hvordan du bliver en del af den her.

I praksis betyder det, at der vil være stort fokus på at dele viden og erfaring med forskellige typer af indsigt, analyser og værktøjer, ligesom der typisk vil være indlæg fra relevante analyse- og konsulenthuse. 

Vi forventer også, at erfaringer i forhold til projekter, interne processer og organisering knyttet til forretningsudvikling, category management, customer development mm. kan deles i gruppen. Alt sammen foregår naturligvis indenfor rammen af de compliance regler, alle MLDK-netværk er underlagt.

Hvem er med i netværksgruppen?
Som deltager i netværksgruppen, kan du have en bredere rolle i forhold til ”business development & insight” – men du kan også være mere specialiseret. Om din titel er Business Development Manager, Category Manager, Customer Marketing Manager, Insight Manager, Pricing Specialist eller en mere klassisk marketing titel, er mindre vigtig. Det vigtigste er, at du har interesse og arbejder med emner indenfor feltet.

Som deltager kan du også være mere eller mindre erfaren. Agenda og dialog vil dog have et “senior” udgangspunkt, men vi anerkender også, at man jo skal starte et sted for at blive erfaren.

Vil du vide mere
Hvis du er interesseret og har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lars Brun fra MLDK på 2675 0741 eller [email protected]. Du er også velkommen til at melde dig på intro-webinaret her, der kører som en åben Q&A. Introwebinar finder sted mandag 5. september kl. 15.00 – 15.30.

Tilmeld dig event her


NYHEDER

MEDLEMMER

Danmarks kommercielle interessefællesskab for leverandører til Dansk Detailhandel og Away From Home

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Sådan bliver du medlem