31 AUGUST 2022

Kom med til webinar om perspektiver på kampagnetaktikker og forbrugeradfærd

Udviklingen på dagligvaremarkedet udfordrer mange samhandelsforhold, hvilket formentlig også gælder måden, man kører kampagner i frekvens og type.

De aktuelle omstændigheder og forestående årsforhandlinger giver i hvert fald anledning til overvejelser i et marked med øget koncentration, ændringer i forbrugeradfærd og kampagnetrængsel. 

For at blive klogere på dette, afholder vi et webinar i samarbejde med MLDK-partner og konsulentvirksomhed, Quantic Research. Udover et analysebaseret perspektiv på markedssituationen, så giver Henrik Sørensen fra Quantic et bud på, hvordan du kan perspektivere og argumentere for forskellige kampagnetaktikker med udgangspunkt i faktisk forbrugeradfærd. Hvilke principper og overvejelser kan du bringe i spil? Både i din egen tilrettelægning og i den dialog, du har med kunder. 

Webinaret finder sted tirsdag d. 13. september 2022 kl. 15.00 – 15.45 

Tilmeld dig lige her

NYHEDER

MEDLEMMER

Danmarks kommercielle interessefællesskab for leverandører til Dansk Detailhandel og Away From Home

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Sådan bliver du medlem