03 MAJ 2023

Status på producentansvaret

Som bekendt træder det udvidede producentansvar for emballager i kraft 1. januar 2025. Producentansvaret flytter ansvaret for at tage hånd om de brugte emballager fra det kommunale renovationssystem til producenterne.


I praksis vil producenterne tilslutte sig en kollektivordning, der på producenternes vegne, vil påtage sig det praktiske og økonomiske ansvar for at løse opgaven. Allerede fra 1. januar 2024 og indtil perioden 1. marts 2024 skal virksomheder imidlertid rapportere deres emballageanvendelse til Dansk Producentansvar (DPA) – den organisation der på statens vegne står for at udarbejde statistik over mængden af emballager, der indgår i producentansvaret.

Selvom der ikke er længe til, at producentansvaret træder i kraft, er der stadig en lang række forhold, der ikke er fastlagt. Det vil ske i form af 3 bekendtgørelser fra Miljøministeriet, der forventes at blive fremlagt i løbet af de kommende år, den første formentlig i maj 2023.

MLDK råder vores medlemmer til at tilslutte sig kollektivordningen VANA, som vi har etableret sammen med DI, DE og L&F.

VANA skal;
  • sikre indsamling og data om emballagemængder- og typer.
  • håndtere aftaler og dialog med kommuner og private indsamlere om indsamling af emballageaffald fra både husholdninger og erhverv.
  • udarbejde udbud af sortering og afsætning af indsamlet emballageaffald.
  • føre tilsyn med leverandører af sorterings- og oparbejdningsopgaver.
  • arbejde for en gebyrstruktur, der belønner de mest miljøvenlige emballager.
  • dokumentere genanvendelse af de omfattede emballager.
  • sikre indsamling og kvalitet af data om emballagemængder- og typer.

Gennem medlemskabet af VANA er man sikker på at få viden om producentansvaret, så snart relevant viden foreligger. Bliv medlem her.

Medlemskab af VANA er gratis.

Læs mere om VANA her

NYHEDER

MEDLEMMER

Danmarks kommercielle interessefællesskab for leverandører til Dansk Detailhandel og Away From Home

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Sådan bliver du medlem