09 MAJ 2017

Ny uddannelse i digital markedsføring i dagligvarebranchen

E-handelsplatforme vinder frem, kunderne opruster og forbrugerne forventer digital dialog. Mærkevareleverandørerne er nødt til at følge med. Det er flere af jer allerede opmærksomme på – for flere medlemmer har efterspurgt digital kompetenceudvikling. Ikke mindst for at kunne deltage i fælles digital forretningsudvikling med kunderne. Derfor har Mærkevareleverandørerne i samarbejde med LIFTED Competence skræddersyet en uddannelse i digital markedsføring specifikt for dagligvarebranchen.

Tal samme sprog og skab resultater

Uddannelsen er opdelt i tre spor, da det er vigtigt, at flere niveauer i organisationen får kompetencer inden for det digitale område – kompetencer som er tilpasset den enkeltes ansvarsområde. Samtidig er det af afgørende betydning, at I internt taler samme sprog – også på den digitale bane. Det vil uddannelsen i digital markedsføring i dagligvarebranchen sikre. Jannik Liedner, CEO i LIFTED Competence forklarer:

– Der er forskel på, hvad man skal kunne som leder, sælger og marketingansvarlig – også når det gælder det digitale område. Derfor har vi lavet et niveau til alle. Lederne får koncentreret viden om krav, muligheder, faldgruber og vurdering af ressourcer. De skal kende det landskab organisationen skal navigere i – et nyt kunde- og medielandskab. Sælgerne skal forstå de digitale kommercielle muligheder, der ligger. Mulighederne har ændret sig i takt med de digitale mediers indtog, og det er noget helt andet, de skal forhandle om end på de traditionelle medier. Marketing skal kunne eksekvere de strategiske planer i konkrete kampagner og dialog med forbrugerne. De skal vide, hvordan de arbejder med sociale medier, tolker data, skaber trafik, søgemaskineoptimerer mv., så de skaber resultater.

Digitalisering på flere niveauer

De tre spor er således tilpasset hvert ansvarsområde. Til c-level er der lavet en digital workshop, der giver en overordnet og koncentreret indføring i, hvad der rør sig på det digitale område, hvilke muligheder og faldgruber, der ligger lige for, og hvordan oprustning på det digitale område vil skabe værdi for virksomheden. Workshoppen giver ledelsen et digitalt sprog og klæder c-level på til at træffe beslutninger internt og indgå relevante samarbejder eksternt.

Uddannelsensforløbet på spor to ”Digital customer/shopper marketing” er fordelt over tre dage. Her bliver kursisterne med udgangspunkt i kundesamarbejdet klædt på til at inddrage det digitale område i de daglige arbejdsopgaver. For at komme så tæt på det daglige kundesamarbejde som muligt, er uddannelsens program udviklet i dialog med kunderne, ligesom kunderne vil være repræsenteret som indlægsholdere på et eller flere moduler. Kurset giver inspiration til, hvordan arbejdet med digitale platforme gør vejen til forbrugerne kortere. Deltagerne vil efter kursets afslutning være i stand til at vurdere og prioritere digitale aktiviteter.

Det tredje spor er målrettet dem, som sidder med hænderne i marketingindsatsen og dialogen med slutbrugerne.

– Vi giver medarbejderne mulighed for at få en professionel diplomuddannelse i digital marketing – som oven i købet er tilpasset dagligvarebranchen. Det er en kanalspecifikuddannelse, som giver konkret indføring i, hvordan man skaber mere trafik, tættere dialog og mere resultatskabende annoncering, forklarer Jannik Liedner.


I løbet af 10 moduler føres deltageren igennem områder som Social Media Marketing, e-mail-marketing, annoncering og analytics. Diplomuddannelsen lærer kursisten at udarbejde en digital marketingstrategi, at vurdere og prioritere værktøjer og kanaler samt rent praktisk at eksekvere elementerne.

– På det 10. Modul laves en konkret handlingsplan for brugen af digitale kanaler. Derefter er det medarbejdernes opgave at føre det, de har lært på uddannelsen ud i livet og gøre det operationelt. Noget kan de selv løse, andet skal de samarbejde med bureauer omkring, men efter at have taget diplomuddannelsen vil de være betydeligt bedre rustet til samarbejdet med bureauerne, siger Jannik Liedner.


Han har oplevet, at der er deltagere på kurset, som ved rigtig meget om én eller to discipliner, men så kan de dygtiggøre sig på de øvrige. Andre har arbejdet med det digitale område nogle år, men ved ikke, hvordan de skal prioritere eller hvad de kan forvente af deres samarbejdspartnere. Andre igen skal først nu til at arbejde med det digitale felt.

Sådan kan det også være for de andre spor – at det digitale område er helt nyt. Og det gør det blot endnu vigtigere at få skabt et fælles grundlag og et fælles sprog.

Alle led skal med

Ifølge Jannik Liedner er det væsentligt, at alle i organisationen forstår, hvordan der arbejdes med det digitale område.

– Det er vigtigt, at der arbejdes ud fra et grundlag alle i organisationen forstår. For at skabe bred forandring og en digital kultur skal alle kende terminologien og tale samme sprog. Det betyder ikke, at alle skal kunne det sammen – tværtimod er det væsentligt at dele ansvarsområderne op, og det er netop det uddannelsen tager højde for, siger Jannik Liedner.


Han har igennem årene oplevet flere organisationer, hvor ledelsen siger god for at gå ind i den digitale arena, men blot giver en pose penge og derefter ikke engagerer sig yderligere.

– Det ene øje lukkes, og sådan forankres en kulturændring ikke. Hvis lederen ikke selv er med i processen og forstår muligheder og faldgruber og kan tale samme sprog som sine medarbejdere, så bliver det sjældent en succes. Det er afgørende, at der kan laves tværorganisatorisk forløb, siger han.


Skynd dig at booke plads på næste forløb af Digital Customer & Shopper Marketing, som afholdes den 15. maj hos Mærkevareleverandørerne, Flintholm Company House. Tilmeld dig her


Der er kun få pladser tilbage på næste Professional Diploma in Digital Marketing, der afholdes den 16. maj. Book en plads her


Næste workshop for c-level afholdes til Mærkevareleverandørerne CEO Forum 2017 den 31. maj på Clarion Hotel Copenhagen Airport. Tilmeld dig arrangementet her


Læs i øvrigt mere om Mærkevareleverandørernes digitale uddannelse her.


Læs her, hvad tidligere deltagere på spor to siger om forløbet


Hør Jannik Liedner fra LIFTED fortælle, hvorfor det er vigtigt for dagligvareleverandører at deltage på Mærkevareleverandørernes udviklingsforløb 

NYHEDER

MEDLEMMER

Danmarks kommercielle interessefællesskab for leverandører til Dansk Detailhandel og Away From Home

Som medlem af Mærkevareleverandørerne spiller du en afgørende rolle i foreningens virke. Det er nemlig vores medlemmer, der gennem bestyrelse, udvalg og arbejdsgrupper er med til at udvikle og facilitere vores mange tiltag. Lige nu har vi mere end 110 medlemmer, der alle er væsentlige spillere i Dansk Detailhandel og Away From Home.

Sådan bliver du medlem